NORDSJÆLLANDS KOMFORT- OG ENERGICENTER APS - TLF +45 48 21 24 07

Installation og drift af luft/luft varmepumpen

Hvor besparende er investeringen i en varmepumpe?
Beregninger viser at tilbagebetalingstiden på en varmepumpe med god effektfaktor/COP kan være 2-4 år afhængig af de aktuelle el-priser.

Kan jeg varme hele huset op med en luft til luft varmepumpe?

Ja og Nej - skal varmepumpen anvendes i et fritidshus vil varmepumpen som regel være tilstrækkeligt. Men i mange tilfælde er varmepumpen en supplerende opvarmning, idet der ofte er en større ruminddeling eller flere etager i huset. Er varmekilden i huset kun el-varme vil det altid være tilrådeligt at beholde et eller flere el-paneler. Men en installation med flere indedele koblet sammen med én udedel, giver en bedre fordeling af varmen.

Skal indedelen absolut hænge inde i min stue?

Nej - der er som regel mange muligheder for at finde andre placeringer for eksempel i en gang eller køkken.

Kan udedelen stå på mit loft?

Nej - udedelen skal stå frit og tilgængeligt, gerne under halvtag.

Kan jeg selv montere en varmepumpe i mit eget hus?

For at få en problemfrit drift og for at garantien skal gælde, skal varmepumpen monteres af en fagmand. For at varmepumpen skal fungere perfekt, kræves specialudstyr til igangsætning og justering. Vores certificerede montører har specielværktøj til montage, igangsætning og justering af varmepumpen, og arbejder efter de gældende forskrifter. Det  sikrer dig en problemfri drift af din varmepumpe i mange år.

Hvad gør jeg når udetemperaturen er under frysepunktet?

De nye og meget effektive varmepumper er dimensioneret til at kunne køre ned til - 15 og -20 grader.

Hvorfor knirker/hvæser varmepumpen nogen gange?

Denne lyd forekommer ved udetemperaturer under ca. 2-3 grader. Forklaringen er at varmepumpen afrimer. Lyden kan sammenlignes med vand der er lige ved at koge.

Virker anlægget ikke hvis der er sne på udedelen ?

Sne er som regel ikke et problem. Ved større mængder kan der dog være behov for at feje sneen væk med en kost.

 

Hvad hvis der kommer strømsvigt?

Ligesom et el-varmepanel eller et oliefyr er en varmepumpe afhængig af el. Varmepumpen husker dog de indstillinger den har fået og starter når strømmen kommer igen. Du kan få installeret et GSM modem der automatisk sender en sms til din mobil ved strømsvigt. Du kan også betjene varmepumpen via mobilen

Er det meget vedligehold på en varmepumpe?

Generelt er der meget lidt vedligehold på varmepumper. Men for at effekten skal holdes på et højt niveau, er det vigtigt at filterne på indedelen renses 1 gang pr. måned. Kondensatorcoilen på udelen skal kontrolleres for snavs mindst én om året. For at være sikret en problemfri drift, kan du også tegne et serviceabonnement (link til service). Ved tegning af et serviceabonnement kommer vi på besøg 1 gang pr. år og efterser/renser anlægget.

Har du andre spørgsmål, eller vil du have uddybet noget, er du altid velkommen til at sende en mail til mail@ncec.dk eller ringe til os vores på telefon 48212407.